Gåbense Strandvej 61 th., 4840 Nørre Alslev

Færgegård med udsigt til broerne over storstrømmen

SOLGT
Lysten til fred og fordybelse melder sig straks, når man træder ind i den gamle færgegård, der tilbage i tiden var et kendt overfartssted, hvor også den verdenskendte danske digter H.C. Andersen har slået sine folder.

Færgegården - som nu er opdelt i 2 halvdele, nærværende vedrørende den højre halvdel og hvis historie går tilbage til 1600-tallet , ligger direkte ud mod vandet - den hyggelige havn ligger en smule til venstre og intet kan spolere udsigten til det blanke fra flere sider.

Havnen tilhører Gåbense Bådelaug og befinder sig SØ for Storstrømsbroens landfæste på Falstersiden.

Der er udsigt til tre broer - nemlig Storstrømsbroen og de to Farøbroer. Derfor kaldes havnen også "havnen mellem broerne". Den er bygget på resterne af den gamle færgehavn, hvorfra to færger fra 1919 til 1937 sejlede i pendulfart med automobiler til Masnedsund. I 1937 blev Storstrømsbroen indviet og færgefarten mellem Gåbense og Masnedsund indstillet. I 1974 så Gåbense Bådelaug sin spæde begyndelse.
I dag er Gåbense Lystbådehavn en moderne marina med en vanddybde på mellem 2 og 3 meter. Ved klubhuset dog kun mellem 1 og 1½ meter.

Havnen er indrettet med plads til 65 faste bådpladser og ca. 10 gæstepladser. Uden for havnen mod SV og tæt på klubhuset er der indrettet ca. 6 pladser til gæstesejlere i motorbåde langs med forbindelsesbroen. De sidste 2 år er havnen udviklet med nye fortøjningsbroer med Tallykee-standere med udtag for el og vand. Broerne er beskyttet mod ishævninger med et nyudviklet bopbleanlæg.

Til grundejerforeningen hører stort engarea l- ned til vandet - til fri afbenyttelse for foreningens beboere. Skoven grænser umiddelbart op til dette areal og der er egen indgang til skoven fra grundejerforeningens fællesareal.

Ejendommen ligger udelukkende 10 min. fra motorvejstilkørsel med 1 time til København, samt 15 minutter fra Vordingborg med gode togforbindelse til hovedstaden. Falster Golfklub" ved Virket nåes indenfor ca. 20 min i bil.

Boligen, der består af halvdelen af den smukke hovedbygning, kan beskrives således: Værelse med udsigt over vandet, stor lys opholdsstue med brændeovn - også her med fantastisk vandudsigt. Baggang og disp.rum (disp. rum kan evt. gøres til et badeværelse). Køkkenet er stort og af ældre dato. Der er tv-stue. 4 soveværelser. Kontor. Flisebadeværelse med brus og en mellemgang der dels giver mulighed for adgang til uudnyttet loftrum og udgang til egen haven bag ejendommen.
Går man rundt om ejendommen, finder man indgangen til to disp. rum og trappe til de to værelser på 1. salen, der indgår i det registrerede boligareal. Disse to værelser kræver reel renovering før disse kan bruges.

En ejendom med store muligheder, for at sætte sig eget præg, da generelt fremstår i charmerende original stand.

Den smukke hovedbygning er fredet. Fredet ejendomme har særlige favorable skattemæssige regler, blandt følger et årligt fradrag til vedligeholdelse og istandsættelse. For denne bolig er det over kr. 150.000 årligt. Dertil kommer fradrag for de faktiske driftsudgifter, som f.eks. forsikring, vej-, kloak-, vandtilslutningsafgift samt udgifter til renovation og skorstensfejning. For yderligere information henvises til www.byfo.dk.

Ejendommen kan købes som såvel helårsbolig som fritidsbolig.