Som super alternativ til lejlighed - her bare med egen have

Mern er en landsby i det Sydsjællandske med ca. 900 indbyggere - ca. 9 km. syd for Præstø - 20 km. nordvest for Stege og 11 km. nordøst for Vordingborg.

Ca. midt i byen - ligger Gl. Præstøvej - der er en sidevej til Ørslevvej - som er hovedgaden gennem Mern og grener sig ud - dels til højre ad Lilliendalsvej - der fører en videre til Lilliendal Gods og skove - til venstre ad Gl. Præstøvej der fører op til Præstø og lige frem mod landevejen mellem Stege og Præstø - som går videre ud til motorvejen ved Bårse.

Ejendommen er måske Mern`s mindste hus, men selvom det er små er det vildt hyggeligt og som sagt et vildt godt alternativ til at både at bo i lejlighed men også i forhold til at bo til leje eller hvis man er ude som investor og skal have en god mindre bolig til sin portefølge.

Ejendommen er med pudsede facader, taget er pap, her er stor parkeringsplads med plads til flere kørertøjer ud mod selve Gl. Præstøvej og en baghave der går ud i en spids og hvor der samtidig også er blevet plads til en godt redskabsrum i træ.

Haven er lukket - det meste er plæne og på ejendommens bagside, er der også blevet plads til en hyggelig lille terrasse.

Bussen kører hver halve time - der er ca. 15 min. kørsel til Sydmotorvejen og i stationsbyen Vordingborg kører toget med timedrift.

Indvendig i ejendommen er alt - ligesom udenfor - let at overskue - med lyse farver, bræddegulv og klinkegulv samt godt med vinduer, så det naturligvis lys udefra virkelig kan komme ind.

Her er klinkebelagt entre, nydeligt lyst flisebadeværelse med brus, soveværelse samt åben og kombineret stue/køkken med brændeovn og varmepumpe.