Tænk sig, at man køber en ejendom for at få grunden, river det gamle hus ned og bygget noget nyt, blot for at få en beliggenhed ud over det sædvanlige.
Det er faktisk tilfældet her, hvor man ikke bare har "tænkt ud af boksen" med detaljer, arkitektur, men også selve materialevalget og som alt sammen egentlig bare giver det hele meget mere kant.
Rent logistisk befinder vi os i Nyråd, med skoven i baghaven, udsigten ud over de åbne fra forsiden og et byggeri, som ikke bare kan findes på ethvert gadehjørne, da sælger selv har fået udmøntet sine ideer i det resultat vi ser i dag.
Haven er lukket, det meste er plæne, der er stor sydvendt terrasse, et lille skur og bagerst i haven er der overdækning, hvor tanken var, at etablere et udekøkken-område (der er trukket vand, og strøm ned).
Få minutter herfra ligger Sydmotorvejen - vi er cirka halvvejs mellem København og Rødby og i Vordingborg by ligger stationen, med timedrift til og fra København. Bussen med hyppig drift mellem Stege og Vordingborg, har stoppested adskellige steder i Nyråd.
På den anden side af Kalvehavevej - ned mod vandet og forbundet af et veludbygget stisystem - ligger Vintersbølleskoven 120 hektar, som tilhører Det Petersgårdske Skovdistrikt.
Nyråd ligger med sit landsbyagtige præg små 3 kilometer fra Vordingborg, men byder på det meste af, hvad man har brug for i hverdagen. Det er bager, Dagligbrugs med de nødvendige dagligvarer, godt beliggende skole med klassetrin op til 6. klasse, sportshal, boldbaner og ikke mindst den skønne natur med vandet, i form af Storstrømmen, der nås via en rask lille gåtur og med Hulemosesøen, som med sin forekomst af gedder, karper etc. er et pragtfuldt sted for lystfiskeren, men også byder på malerisk spadsertur rundt om søen.
Hvis ikke forhold som uhindret udsigt over de åbne marker og skoven som kulisse, komplet nybygget i 2023 med fokus på komfort, elegance og gennemførte detaljer, er der ikke nogen grund til at læse videre.
Hvis du til gengæld som sælger gerne vil bo lidt bedre en gennemsnittet og sætter pris på lækre detaljer, kan ejendommen byde ind med en masse af det.
Helt fra starten har tanken med ejendommen været at, at det "ikke bare" skulle være en ejendom som de fleste andre i kvarteret, men derimod gå "all in" og transformeret alle elementer af såvel det udvendige som det indvendige, til at blive det sted det er i dag, med stramme linjer og løsninger, som man ikke ser på hvert gadehjørne.
Det charmerende ydre og stramme linjer går igen inde i boligen, hvor I også kan glæde jer over et enestående lysindfald. Plads er der rigeligt af og sælger har i den grad optimeret ejendommen, så alt bare spiller og de forskudte plan gør noget helt særligt ved stemningen.
Der er naturligvis gulvvarme i hele stueplanet og inclusiv den 57 kvadratmeter store dobbelt garage (som også har indgang til selve boligen) er det bebyggede areal på 301 kvadratmeter og inclusiv det forskudte areal, er der et samlet boligareal på 286 kvadratmeter.
Entre`en byder velkommen og er det naturlige sted at starte, hvor der samtidig også er masser af skabe og garderobeplads samt adgang til det store bryggers.
Hjertet i ejendommen er det store åbne og smukt sammenhængende - kombinerede køkken og stue, nærmest som en hel symbiose, hvor lyset brager ind fra syd, gennem de mange foldedøre, der også åbner ud til den store træterrasse.
Køkkenet består af skabsvæg i mørk egetræsfiner, køkkenø med sorte grebsfrie elementer fra UNOFORM). Alt i hvidevarer - loftet til kip og de store ruder ud mod de åbne marker og skoven, fuldender fuldstændigt billedet og giver en følelse af mere end bare komfort.
I den ene ende af stuen er der adgang til soveværelse, åbent walk-in-closet og smukt brusebadeværelse.
Endnu et stort badeværelse - her med både bruseniche og fritstående kar, stort multirum med udgang til træterrasse, trin op til den forskudte del, som kunne være både et værelse eller et fantastisk loungeområde samt 3 store værelser, hvor de 2 af dem også har hems.