Havstokken 46, Ore Strand, 4760 Vordingborg

Det blå hav - den grønne plæne og lyset fra syd - forener det hele

SOLGT
Som en af de 5 ejendomme der ligger i 1.række ud til vandet i udstykningen ved Havstokken.

Ejendommen er placeret på grunden således - at de store vinduer fra stuen er orienteret ud mod del blå åbne hav - hvor Orehoved kan ses i det fjerne - ligesom skibstraffikken kan følges i ro og mag.

Et citat fra sælger: For mig er det mest fantastisk ved stedet, at jeg på bare fødder går ned til vandet, bader og går tilbage igen, for at sætte mig på min ugenerte terrasse og nyde synet ud over de åbne hav.

Når roen er faldet på - er området beriget med alverdens naturoplevelser ! - gå en tur i Rosenfeldt Skoven og nyd samtidig det smukke store gods - der på afstand kan beundres - tag turen på cykel ad de små veje helt ud til spidsen af Knudshoved - hvor alt ånder fred og idyl - eller tag blot hinanden i hånden og gå langs vandet.

Ejendommen har været i families eje siden den blev bygget i 1995 og er i 2003 blevet tilbygget, til det resultat, vi ser i dag.

Ejendommen er et EBK-hus, med facader i træ, taget er med tagsten, der er flisebelagt indkørsel samt en stor lukket have, med terrasser - alt orienteret ud mod vandet.

Her er velfungerende grundejerforening, som bl.a. også står for opsætning og nedtagning af badebroen, i sommersæsonen og ekstra lille bonus er, at alle vejene er lukkede og private.

Det første man møder når man træder ind i den åbne entre`en er fornemmelsen af lyset - der brager ind fra de store vinduer i stuen, hvor solens stråler reflekteres i havet og kaster sine stråler ind i stuen.

Køkkenet ligger inde til højre og ligger i åben forbindelse med den store lyse stue, med loft til kip, alkove, plads til både spisestue og dagligstue samt udgang til den delvist overdækkede terrasse og haven.

Badeværelset er i træ med bruseniche samt opvarmet klinkegulv.

Her er depotrum, soveværelse samt yderligere 2 meget store værelser, med ovenlysvinduer.

Lad drømmen gå i opfyldelse og bo med en helt forryggende udsigt over vandet.