Hjaletvej 6, Bakkebølle, 4760 Vordingborg

Ugenert - for enden af alle`en - 4 længet nedlagt landejendom med kig til vandet

Det høje punkt for enden ad afkørsel 41 giver et bredt udsyn over den Sydsjællandske natur - Farø-broen og Storstrømmen - skoven, markerne og freden sænker sig, blot ved tanken om, at man er kommet på landet og væk fra storbyens stress og larm.

Storstrømmen og Farøbroen toner roligt frem bag de åbne marker - efterhånden som turen går ud af Bakkebøllevej, forbi Strandgaardsvej der fører en ned til Gourmet Restauranten Holberggård og videre et godt stykke ud af Bakkebøllevej - hvor Hjaletvej svinger ned til højre og alle`en op til ejendommen kommer til syne inde på højre side.

Den lille alle` fører en stille og roligt op mod ejendommen - hvor de åbne marker omkranser den store naturgrund, der primært er udlagt med plæne, men også har et væld af høje gamle træer og buske.

Selve bygningssættet består af stuehuset, 2 sammenbyggede udbygninger (hvor pillefyret fra ca. år 2000 er installeret) - der er god lofthøjde og pladser fra der hvor heste stod på marksten i gamle dage, der er yderligere fritliggende udhus/hønsehus/garage, som alt forenes smukt med de store gamle jernporte, ud mod alle`en.

Selve området er nok mest kendt for sit fritidshusområde, som ligger lidt længere fremme og ligegyldig hvilken vej man vælger for at komme til Bakkebølle Strand - rammes man af marker, skov og den frie natur, inden skiltet viser ned til området.

Vejene i området er lukkede - og trafikken derfor absolut minimal, så der er overvejende meget stille og roligt.

Kun få minutters kørsel fra ejendommen ligger Nyråd, der med sit landsbyagtige præg små 3 km. fra Vordingborg, byder på det meste af, hvad man har brug for i hverdagen.

Der er bager, Dagli'Brugs med de nødvendige dagligvarer, godt beliggende skole med klassetrin op til 6 kl., sportshal, boldbaner og med Hulemosesøen, som med sin forekomst af gedder, karper etc. er et pragtfuldt sted for lystfiskeren, men også byder på en malerisk spadseretur rundt om søen.

Facaden på stuehuset knejser mod øst og de 2 plan byder velkommen - med indgang fra gårdspladsen med de toppede marksten.

Indgangen til stuehuset er i den sydlige ende af ejendommen og ind træder man i en større klinkebelagt entre, med del trappe til 1.salen og smuk nedgang til lille vinkælder.

Her er gæstetoilet, stort spisekøkken med skydedørsparti ud til sydvendt terrasse, med udsigten over markerne og giver et lille kig til Storstrømmen længere ude.

Stor dagligstue med 2 karnapper og fløjdøre ind til spisestuen med muret pejs med indsats.

Stort soveværelse med adgang til brusebadeværelse.

På den øverste etage er stuen det oplagte samlingsrum - de store vinduer giver lyst til fordybelse med udsigten over markerne og Storstrømmen og et lille glimt af Farø-broen som pejlepunkt mod venstre og se solen der går ned over havet.

Mellemgang/multirum samt yderligere værelse i gavlen mod nord.