Højdevej 19, Kostræde Banker, 4750 Lundby

Indflytningsklar bolig i Kostræde Banker med udsigt over mark

SOLGT
I det naturskønne område ved Kostræde Banker, lige midt imellem Vordingborg og Næstved, der ligger denne skønne ejendom. Her er der udsigt over mark, så langt øjet rækker.
Ejendommen er højt beliggende på sin 946 m² store grund i det rolige område, som indbyder på masser af gode gåture. Herfra er der blot 9 km til Avnø Naturcenter som har et majestætisk fugleliv og er Sjællands bedste sted at spotte en sæl. Herudover er der blot 7 km til Svinø badestrand.
Dagligdagens indkøb kan nemt klares hos den nærtliggende Rema1000 som ligger 1 km væk. Ellers er der kun 14 km til Vordingborg og 14 km til Næstved, hvor der kan findes alt til hverdagens fornødenheder.
Når man ankommer, bliver man mødt af et meget smukt hus med sort træbeklædning og nyere hvide vinduer. Taget er blevet renset, malet og fået behandling mod mos og alger.
Når man træder indenfor i det nyistandsat enté/bryggers, er der på venstre side et skydeskab med masser af plads til overtøj, støvsuger, konserves, julepynten m.v. Herfra er der adgang til to store disponible rum, som med fordel kan anvendes til hobbyrum, kontor eller lign. Her er ca. 25 m² til benyttelse udover boligkvadratmeterne.
Boligens køkken er tidløst, med hvide køkkenelementer i højglans, flot bordplade i egetræ hvor der er plads til at sidde og indtage morgenmaden, børnene kan sidde og lave lektier, tegne eller andet, mens maden bliver lavet. Tillige er køkkenet i åben forbindelse med stuen, så her går man ikke glip af det i fjernsynet, selvom man lige skal hente noget at drikke eller spise. Stuen er stor nok til både at have sofagruppe og spisebord. Skal man bruge et ekstra værelse, så vil der her også være mulighed for etablering af et.
Endvidere er der et badeværelse med badekar og gulvvarme, en god størrelse soveværelse samt en udestue, som er med til at forlænge sommermånederne. Udestuen er vestvendt, så man kan med fordel sidde og nyde solnedgangen over markerne hele året rundt, med et lille tæppe og en god kop kaffe eller måske et lille glas vin.
Udendørs har man både en vest- og østvendt terrasse, så solen kan følges og nydes dagen lang.

Lyder dette interessant, så ring og book en fremvisning allerede i dag!