Hovvejen 29, 4772 Langebæk

Stor og spændende liebhaverejendom i landlige omgivelser

Drømmer I om at have naturen helt tæt på, så er denne flotte liebhaverejendom svaret. Her er der en storslået udsigt over markerne og helt til skovbrynet. Grunden tæller hele 3.063 m2, som byder på en langstrakt have, en charmerende gårdhave, flere bygninger og hovedhuset, som giver jer ikke mindre end 205 m2.

Parker bilerne i den dobbelte carport med indbygget udhus, som er bygget af samme røde mursten og med rødt tegltag som huset og tilbygningen.

Huset er gennemgribende moderniseret med gedigne materialer og lækre løsninger, men stilen er holdt i det let landlige, så det passer ind i sine naturrige omgivelser.

Dette ses eksempelvis i køkkenet med de udskårne køkkenlåger med greb, porcelænsvasken og vitrineskabene på væggen og på bagsiden af kogeøen, der vender ud mod spisesektionen.

Det sandfarvede, rustikke flisegulv fortsætter ud i bryggerset med grovkøkken.

I stueplan ligger også et lækkert badeværelse og den store stue med brændeovn og franske døre ud til udestuen, hvor et dejligt lys hersker takket være vinduer hele vejen rundt.

Under førstesalens skråvægge med god loftshøjde ligger tre værelser, hvoraf det ene har udgang til egen svalegang med udsigt over haven, mens et andet er med loft til kip og har direkte adgang til badeværelset. Her er det ikke svært at forestille sig rolige stunder i hjørnebadekarret med udsigt gennem vinduet til den blå himmel og de grønne trætoppe.

I haven vajer Dannebrog i vinden, og idyllen synes komplet med den uforstyrrede oase omkranset af store buske og træer. Fuglenes fløjten og fredens ro kan nydes i gårdhaven, som haven grænser op til. Gårdhaven er sydvendt, så solen kan nydes hele dagen.

Når duggen falder, kan I trække jer tilbage under overdækningen og fortsætte de hyggelige snakke over en god flaske rødvin.

Det er landlige omgivelser, I flytter til, hvor naturen hersker. Der er omtrent tre kilometer til daginstitution, mens indkøbsmuligheder og skole ligger omkring fem kilometer væk. Der er under ni kilometer til motorvejen. Af større byer tager det I bil et kvarter til Vordingborg.

Alt i alt får I her en villa af de få med naturen helt tæt på. Lyder det tillokkende? Så kontakt os allerede i dag for en fremvisning.

Som en ekstra bonus kan oplyses, at der fra ca. årsskiftet 2020/2021 vil blive indlagt fibernet i ejendommen.