Kernevej 52, Ørslev, 4760 Vordingborg

Velbeliggende andelsbolig som 1/2-dobbelthus med god planløsning

RESERVERET
Kvarteret omkring Kernevej er roligt - vejene er lukkede og ideelt sted - ligegyldigt om man er i sin 3. alder eller om man er børnefamilie.

Ørslev er en landsby, der ligger ca. 4 kilometer fra Vordingborg - rent faktisk ligger den på strækningen, der fører ud til sydmotorvejen (E47 & E55) og har alt hvad med rette må kunne forvente sig af en landsby.

Her er et godt foreningsliv, sportshal og børnehave oppe ved skolen ligesom Fakta og Netto har åbent alle ugens 7 dage.

Andelsboligen foreningen her består af 8 boliger og er opført i 1984

Alle boligerne er opført som dobbelthuse, i røde sten - tækket med tagsten - tilhørende carport og lille redskabsskur.

Med hensyn til boligens indretning henvises til plantegning samt de mange smukke fotos.

Her dog lidt supplement til indretning og interiøre.

Boligen her er anlagt med fliseterrasse og fin beplantning, parkeringsplads og carport for et enkelt køretøj og med fliseadgang til boligens entre.

Boligen er overalt med spånpladegulve i alle opholdsrum med tæpper og indrettet med kombineret entre/fordelingsgang.

Herfra adgang til 1 værelse og til lille bryggers/baggang med bord med vask samt vaskemaskine.

Stor kombineret stue med udgang til terrasse og have samt med adgang til køkken.-
Stuen var tidligere stue og 1. værelse som kan genetableres om ønskes.

Køkkenafsnit er med rigtig god skabs- og afsætningsplads og hvidevarer.

Fra køkken direkte adgang til det lille bryggers.

Stort soveværelse med skabe samt toilet/badeværelse med muret bruseniche.

Som billederne viser, er der ikke renoveret i boligen siden 1984, hvilket køber naturligvis skal være opmærksom på og derfor må forvente, at skal der ofres penge til istandsættelse.

En virkelig velbeliggende andelsbolig, i en god og sund forening.