Mon I har overvejet at slå jer ned på Møn? Det får I nu en grund til, når I oplever denne gennemtænkte trævilla fra 2007, hvor 230 kvadratmeter fordelt over to etager ikke bare huser jeres hverdag, men omfavner den.
Vi skal ud i naturen til landsbyen Udby lige uden for Stege og ned ad en blind vej, hvor villaen står præsentabelt for enden af en indkørsel med rundkørsel.
Her, hvor skovbrynet og de åbne marker lægger et blødt, fredfyldt tæppe over tilværelsen, nyder I udsigten og roen i en bolig, der kombinerer nutidig komfort med klassisk charme.
En anden harmoni opstår i mødet mellem naturen i nærområdet og den overkommelige afstand til byens bekvemmeligheder. Alt i alt en helstøbt herlighed, der nu kan blive jeres.
Da denne villa blev en realitet i 2007, fik det fra fødslen et varmt, nordisk formsprog med rene, klassiske linjer, huset er opført i Sibirisk Lærk, et kvalitetsprodukt til træhuse og villaer.
I svinger ind ad indkørslen, der elegant kaster jer ud i en rundkørsel lige foran hoveddøren og straks slår tonen an for husets gavmilde proportioner.
I får råderet over intet mindre end 2.182 kvadratmeter, da nabogrunden er talt med, og således medfølger en betydelig mængde af udfoldelsesmuligheder.
Huset har på ingen måde stået i stampe, men er løbende vedligeholdt og opgraderet, senest med et anneks med værksted i 2022, en vidtstrakt træterrasse i 2023, en solrig tagterrasse i 2024 og et nyt badeværelse i 2025.
I træder ind i en bolig, der bader i dagslys fra alle verdenshjørner, og hvor planløsningen tillader både samvær og fordybelse. Et rummeligt og veludstyret køkken udgør omdrejningspunktet i stueetagen.
Herfra kan I slå det tredobbelte franske dørparti op til stuen, eller I kan begive jer lige ud i den tilstødende udestue, der fungerer som en lun lomme, hvor I kan sidde i tørvejr og betragte naturens skiftende udtryk året rundt.
På samme etage kan I vaske morgensøvnen ud af øjnene i et badeværelse, der fik den helt store tur i 2025, og som nu bryster sig af italienske fliser, en glasbruseniche og to håndvaske.
I stueplan finder I også et regulært værelse med et walk-in-closet samt et bryggers med egen indgang og depotrum. Følger I trappen til førstesalen, åbenbarer der sig en stue, hvor udsigten for alvor tiltrækker sig opmærksomheden.
Herfra kan I træde direkte ud på tagterrassen og se solnedgangen smelte væk over landskabet. Stuen samler yderligere tre store værelser og et luksuriøst badeværelse, hvor I atter får fornøjelsen af to håndvaske og hertil overraskes af et hjørnekar.
Annekset støder I på i forbindelse med den dobbelte carport, og det nærmest tigger om at blive brugt til kreative formål og hobbyprojekter. Der er nemlig indrettet med et værksted, og der er også et badeværelse og et tekøkken til rådighed.
Haven emmer af idyl og romantik. Blandt de mange skønne tiltag rummer den et strategisk udtænkt netværk af terrasser, der som et solur lader jer fange, eller flygte fra, solstrålerne alt efter humør og behov.
Den store, sydvestvendte træterrasse fra 2023 slår bro mellem huset og haven og danner en dejlig ramme om udendørsmiddage og lange samtaler under åben himmel.
Grunden er kultiveret med plæne og beplantning, og horisonten over markerne og skoven er slet og ret balsam for sjælen.
Som udsigten tydeligt indikerer, er naturen allestedsnærværende, og I fortaber jer nemt i horisonten eller i stjernerne på nattehimlen.
Men I behøver ikke at nøjes med at betragte landskabet fra matriklen. På et øjeblik løber I ud på stierne i Udby Skov eller cykler til vandet på en sommerdag.
Nyord er ligeledes et oplagt udflugtsmål, hvor I går på opdagelse i spændende specialiteter og endda kan opleve et af Østdanmarks bedste fuglereservater.
I planter fødderne solidt i den landsbyidyl, der hedder Udby på Møn. Her er tale om et lillebitte, men sprudlende samfund, hvor bylaug, fællesspisninger, yoga og strikkeklub vidner om en mentalitet, hvor man vil hinanden det godt.
Det er et sted, hvor I trygt kan læne jer tilbage i et stærkt fællesskab. Når I får brug for proviant, eller børnene skal i skole, overkommer I nemt de få kilometer, der er til Stege.






-scaled-rma4mo2634fj3rm1i4ev3fapx6ra7i259inn619h78.jpg)
-scaled-rma4mpxugsi3qzjb75848etn3yi0mw9lxrym4l6ous.jpg)
-scaled-rma4mqvonmje2lhy1nmqswl3pcdduldc9wm3lv5aok.jpg)



































































































-scaled-rma4ql1yk9sjh9x8mtcwhfpv0zgca3lvswih5jgf9w.jpg)

-scaled-rma4qotbblxorprs0uzererpeixt4w0t5f4f2naul0.jpg)
-scaled-rma4qpr5ifyz3bqevde1bwj5zwt6cl4jhjrwjx9ges.jpg)
-scaled-rma4qrmtw41jqjnoke7agw236ojwrzc05t2vih6o2c.jpg)

-scaled-rma4qugcgm5epdjl3xf66dcgyu60f2n7671byb2hjo.jpg)
-scaled-rma4qwc0ua7zclgusy8fbcve5lwqugunugcawuzp78.jpg)
-scaled-rma4qy7p7yajzte4hz1ogcebcdnh9v24ipn9vewwus.jpg)












