Krogstens Alle 6, 2650 Hvidovre

Bungalow med stor og meget anvendelig kælder i lukket have på hjørnegrund

SOLGT
Risbjerg kvarteret, et af Hvidovres dejligste områder, er stille og roligt og samtidigt er du tæt på byen, skolen, indkøbsmuligheder og frem for alt er her fredelige og rare naboer.

I Vigerslevparken tæt ved er der mulighed for en dejlig gåtur og et kig til Harrestrup åen. S-togs stationer indenfor få kilometers afstand og busholdepladser i gåafstand, men ikke så tæt at man er generet af, at det er lige uden for døren.

Forhaven byder dig velkommen hjem med hovedindgangen og baghaven han indrettes til et lille refugium kun 15 minutter fra Københavns Rådhusplads.

Æbletræerne er med gamle sorter fra 1930'erne og der er mange blomstrende buske. Haven har de sidste mange år levet det frie liv og trænger til en fast men kærlig tilretning.

Der er muret garage på 20 m2 som i dag benyttes som…. garage. Herudover trægarage i baghaven til plæneklipper mm. - med separat indkørsel.

Generel indvendig renovering må påregnes hvis huset skal opdateres til nutidige krav, dog skal bemærkes at taget er renoveret med nyt tagpap i 2016.

Hvis du leder efter et hus med sjæl er du kommet til det rette sted. Bungalowen er fra 1935 og bærer tydeligt præg af at en dygtig smed har været ejer af huset. Se blot den helt enestående dør mellem stue og udestue - der er kun denne ene i hele verden - og nu kan den blive din.

Som køber vil det være en fordel, hvis man har flair for håndværk, da der - som tidligere anført - skal påregnes trimning af haven og istandsættelse af boligen - men husets rammer gør, at der virkelig er basis for noget spændende.

Grundet den høje kælder, er der 5 trin op til hoveddøren og ind træder man direkte i entreen - som også fungerer som fordelingsang - med nedgang til kælderen.

Inde til venstre ligger stuen - der er lys og venlig, har gulve med sildebensparket og en smuk dør, ud til havestuen, hvorfra der er udgang til stor sydvendt terrasse, med trin ned til haven.

I åben forbindelse med stuen ligger køkkenet - som både er rimelig stort (ejendommens samlede kvadratmeter taget i betragtning) ret funktionelt og har spiseplads.

Badeværelset er nærmest i retro-stil - med kar og fliser på både gulv og væg - dog ikke så stort men det fungerer.

Derudover børneværelse samt soveværelse.

Kælder er højloftet og med for-/vaskerum med opgang til forhaven, stort kombineret værksted/fyrrum (hvor oliefyret er installeret) samt yderligere 2 gode disponible rum, hvor det ene er moderniseret og med klinker på gulvet.

En ejendom vi synes der "kan noget ud over det sædvanlige" og som trænger til nye kræfter.