Masnedøvej 9, 4760 Vordingborg

Haven mod øst grænser ned til vandkanten og udsigten er uspoleret

SOLGT
Når solen står op - spejles strålerne i vandet og giver en helt særlig solopgang.

Grunden på over 3.000 kvadratmeter er med plæne, orienteret stik øst og går direkte ned til vandet.

Udsigten over vandet er lige så lang som øjet rækker med Farø-broerne der toner frem i det fjerne.

Boligen er placeret bagerst på grunden - der er gårdplads og en kombineret carport med redskabsrum.

Masnedø er en lille ø - ca. halvdelen af ejendommene på øen er helårsboliger og den anden halvdel fritidshuse - forbundet til fastlandet med Masnedsund-broen, og selve Vordingborg by ligger umiddelbart ovre på den anden side.

Marinaen ligger ca. 200 meter væk - Netto & Lidl ligger ca. 1000 meter væk.

Ønsker man som køber at anvende ejendommen som fritidshus - er der mulighed for at opnå Flexboligstatus.

Vordingborg har et udemærket handelsstrøg - der er timedrift til København - uddannelsesinstitutioner, ligesom egnen står over for en større udvikling, grundet den nye Fermern-forbindelse.

Fra gårdspladsen træder man direkte ind i entre`en - hvor også nedgangen til kælderen er.

Køkkenet, der er af ældre dato men fremtræder i en pæn stand, ligger inde til venstre. Det fungerer som det skal, og spisepladsen giver første parket til vandet.

Ud mod vejen har vi den store stue - tidligere var 2 stuer - nu sammenlagt til 1 - og der er god plads til både spisestue og opholdsstue og med dør ud til den overdækkede terrasse fra spisestuen.

Badeværelset har bruseniche og fra fordelingsgangen er der trappe til 1.salen.

Reposet er det første man møder for enden af trappe - og der er 1 kammer samt 2 gode værelser på 1.sal, hvoraf det ene anvendes som soveværelse.

Kælderen er anvendelig - lofthøjden er ca. 1,80 centimeter - her er forkælder med opgang til gårdspladsen - vaskerum - fyrrum og depotrum.

Mulighederne for selv at præge ejendommen er gode og grunden er rigtig god.