I hjertet af Stensved, hvor det nære lokalmiljø møder en dejlig udsigt til grønne, rekreative arealer, præsenterer denne ejendom sig for den kræsne køber, der forventer, at æstetik og funktionalitet ikke bare mødes, men smelter sammen. Allerede ved ankomsten mærker man, at intet er overladt til tilfældighederne, og allerede udefra toner en nydelig arkitektur frem, som ikke bliver andet end fulgt helt til dørs, når man bevæger sig inden for.
Et hus, der kan noget særligt:
Villaen blev opført i 2006, og facaden er filtset i en Cappuccino farve samt de udvendige murer. Træværket er hvidt, og det halvvalmede tag er sort. Stilen er enkel, og det er tydeligt for enhver, at stedet er overordentligt velholdt.
Når man træder over dørtærsklen, åbner der sig et lyst boligunivers, hvor hver kvadratmeter er optimeret og udnyttet til fulde. Stueplanet er familiens naturlige samlingspunkt, anført af et eksklusivt køkken fra 2021, der fungerer som et sandt livsstilsrum. Med integreret kaffemaskine og to diskrete vinkøleskabe inviteres der til luksuriøse pauser – lige fra duften af nykværnede bønner om morgenen til et perfekt tempereret glas vin i weekenden. Køkkenet glider harmonisk over i det rummelige alrum, hvor langbordet finder sin plads, og hvor store glaspartier samt en direkte udgang forbinder rummet visuelt og fysisk med terrassen.
Et gennemrenoveret bryggers fra 2021 og et stilrent badeværelse fuldender stueplanet med praktisk elegance. Følger man trappen til førstesalen, mødes man af et funktionelt repos, der skaber luft mellem etagens rum. Her venter tre lyse værelser og et lækkert badeværelse. Det dertilhørende walk-in-closet er en hverdagsluksus, man hurtigt bliver afhængig af. Hele boligen fremstår nymalet med filt på væggene, hvilket understreger den kompromisløse finish.
En have, man ikke lige glemmer:
Herlighederne stopper imidlertid ikke ved husets mure, for i haven er forholdene også gode. Mod vejen sikrer granitbed og flisebelægning et skarpt førstehåndsindtryk, men husets bagside gemmer på den virkelige perle: den lukkede have. Her er skabt en privat oase på grunden, hvor kirsebærtræer og duftende roser danner et levende tæppe. Terrassen er det ideelle tilflugtssted, og her sidder man i læ for naboers blikke og kan blot nyde stilheden og solen. Til ejendommen hører desuden carport og et skur.
Et stærkt lokalsamfund:
Beliggenheden forener uforstyrret ro med en velfungerende infrastruktur. Fra adressen er der gåafstand til alt det, der skal til, når hverdagen skal gå op i en højere enhed. Der er kort afstand til byens skole, pasningstilbud er lige ved hånden, og det rige foreningsliv er også tæt på. I flæng kan nævnes Langebækhallen, petanqueklubben, skytteklubben og flere endnu. For pendleren er der let adgang til vejnettet, så man hurtigt rammer Vordingborg eller motorvejen. Og alt sammen bliver på fornemmeste vis kombineret med overskuelige distancer til grønne rekreative arealer, blandt andet på den anden side af vejen, mens man også bor tæt på henrivende natur i form af store skove og masser af kyst.









































































