Nyraad Skovstræde 1, 4760 Vordingborg

New Yorker stil med masser af fede løsninger og detaljer

SOLGT
Det er ikke for ingenting, at bygningen i folkemunde går under Nyraads "gamle" smedie - idet der rent faktisk tilbage i tiden var smedie.

Med et spændende og lidt råt industrielt look udvendigt - kombineret med det moderne indvendigt - træder bygningen virkelig i karakter og har i 2012 gennemgået en gevaldig transformation, til en hyper moderne bolig, som ikke ses så ofte. Der er udover selve boligen også lukket flisebelagt gårdhavemiljø, carport og flisebelagt indkørsel - alt holdt i minimalistisk stil med sans for, at alt skal være så let som muligt og holde.

Nyråd ligger små 3 km. fra Vordingborg, og byder på det meste af, hvad man har brug for i hverdagen. Der er bager, Dagli'Brugs med de nødvendige dagligvarer, god skole, sportshal, boldbaner og ikke mindst skøn natur og vandet i form af Storstrømmen - alt sammen beliggende i gåafstand fra ejendommen. Herudover findes Hulemosesøen, som med sin forekomst af gedder, karper etc. er et pragtfuldt sted for lystfiskeren, men også byder på en malerisk spadseretur rundt om søen.

Få minutter herfra ligger Sydmotorvejen- og dermed er der under en times kørsel til København. I Vordingborg by ligger stationen med timedrift til og fra København. Bussen med hyppig drift imellem Stege og Vordingborg har stoppested lige ved ejendommen og adskillige andre steder i Nyråd.

Ejendommen er overalt indvendigt med gulvvarme, stor lofthøjde og et rigtig fedt New Youker look.

Entre`en åbner sig direkte op til det meget store og åbne spisekøkken/alrum med snedkerkøkken i massiv valnød fra Ravnsborg, alt i hvidevarer og godt lysindfald.

Flisebelagt grovkøkken med installation for vaskemaskine og tørretumbler. Gæstetoilet, 2 store værelser med hems samt stue med udgang til den flisebelagte gårdhave. Stort soveværelse med skabsvæg samt spændende badeværelse med spabad, stor bruseniche, VOLA-håndvaskebatterier og en helt enestående stålvask i vinkel.

Inden overtagelsen bekoster og foranstalter sælger, at der tinglyses en adgangret til naboen i nr. 3, til kørsel i indkørselen samt til benyttelse af den ene halvdel af carporten - til højre.