Orehoved Langgade 19, 4840 Nørre Alslev

Stor vinkelbygget villa i et plan med mange muligheder

Stor vinkelbygget et plans villa med masser af plads, både i selve boligen og haven, i starten af Orehoved by, grænsende direkte op til stort åben fællesareal og stiforbindelse ned til vandet.

Orehoved ligger (lige nede over broen - som det hedder og er stedet, hvor den nye Storstrømsbro er i gang med og blive bygget !) - skolen ligger ca. 4 kilometer væk i Nr. Vedby, toget kører fra både Vordingborg og Nørre Alslev - kysten og vandet kan man gå til - skoven ligger og "lige om hjørnet" og turen til Vordingborg i bil tager ca. 10 minutter.

Der er skolebus til Nørre Vedby Skole, godt en times kørsel til København og små 20 minutter til Falsters hovedstad Nykøbing F.

Villaen er som sagt vinkelbygget med facader i kalksandsten. Taget er med skiftereternit, asfalteret indkørsel der ender i en dobbelt carport, denne er sammenbygget med et stort og to mindre disponible rum, ligeledes er denne bygning isoleret. Sælger har brugt denne bygning til værksted og opbevaring. Sælger ser gerne køber overtager materialer, maskiner og håndværktøj m.m.

Lokalerne vil være velegnet til nethandel, kontor kan indrettes i det ene lokale.

Haven er ret hyggelig med god blandet beplantning og ellers udlagt med plæne, hvor der er "hul" ind til det store grønne fællesareal, med de bedste muligheder for børnene til at boltre sig og med et lille kig til "det blå".

Villaen er opført i 1969, sælger har løbende sørget for vedligeholdelse.

Boligen har en god åben entré/fordelingsgang, med adgang til stort køkken.

En stor lys vinkelstue, muret pejs med brændeovns-indsats, samt udgang til den ene fliseterrasse og have.

Der er fire værelser - udover stort soveværelse - hvor de tre af de ialt fem værelser er virkelig store, det største ville være velegnet for dagplejebørn m.m.

Der er gæstetoilet med gulvvarme, samt yderligere et stort badeværelse med gulvvarme, badekar og bruseniche.

Stort spisekøkken samt klinkebelagt bryggers/bagindgang/fyrrum med oliefyr, masser af skabe, bordplads og plads til både vaskemaskine og tørretumbler.

Så er i en store familie, har brug for hjemmekontor eller lign.? - Ja, så mener vi absolut, at vi kan opfylde ønsker og behov med denne ejendom.