Parkvej 33, 4773 Stensved

Masser af plads i eet-plan - på lukket vej i børnevenligt kvarter

Turen til og fra København af motorvejen tager ca. 1 time. Når turen går hjem og det høje punkt for enden ad afkørsel 41 toner frem - kommer et bredt udsyn over den Sydsjællandske natur - Farø-broen og Storstrømmen - skoven, markerne til syne og den landlige ro falder automatisk på.

For enden ad afkørslen drejes til venstre mod Stensved - en lille køretur på under 5 minutter og byskiltet viser, at vi er ved at være hjemme.

Stensved er en mindre by - den har alt hvad man med rette må kunne forvente - 2 supermarkeder, boldbane, sportshal, skole til og med 9. klasse, børnehave o.s.v. - alt væk fra storbyens stress og larm.

Området er også rig på natur og kultur - bl.a. Petersværft - der består af en lille gruppe velbevarede, kønne huse, en barklade og en bro, hvor man kan ankre op. Dette intakte kulturmiljø, bygget af Peter Johansen, finansmand og godsejer, var en kort overgang skibsværft omkring 1777, og fra 1807-1814 fungerede værftet som flådebase under Englandskrigene. På begge sider af Petersværft breder skovene sig, Stensby Skov mod vest og Langebæk Skov mod øst. Nær kysten finder man stadig statelige flådeege.

Egetømmeret blev brugt til bådbyggeri og egebarken brugtes til garvning. Barken opbevaredes i Barkladen inden den blev fragtet videre.

Petersværft ligger ud til kysten mellem Stensved og Langebæk.

For enden af Skyttemarksvej er der adgang til det store - tidligere militærområde - ved Kulsbjerg.

Området er nu ændret og blevet et fristed for passionerede sportsfolk - hvor der netop er blevet indviet 2 nye mountainbike-spor etc. og sammenholdt med den pragtfulde natur - er det et yndet sted.


Midt i selve Stensved - i børnevenligt villakvarter, på en lille sidevej på Parkvej, ligger denne store villa, som er et godt bud på et drømmehus for en børnefamilie. Lige udenfor hækken, er der stisystem og cykelsti, der fører hele vejen ned til skolen,

Villaen er 1 plan - facaderne er i gule sten - taget er eternit - der er installeret nyt gasfyr i 2014, flere af vinduerne og dørene er udskiftet i 2014, det ene badeværelse er fra 2014 og det andet fra 2015 og ja - en ejendom der er lige til at flytte ind i.

Villaen rummer en dejlig stor vinkelstue med brændeovn, samt udgang til sydvendt terrasse. Køkkenet er lyst, og ligger i åbent forbindelse med stuen. Villaen byder på 5 lyse og store værelser, hvoraf det ene giver god mulighed for en teenagerafdeling med egen indgang via bryggers. 2 nyrenoverede badeværelser begge med brus, samt en nydelig entre-~ordelingsgang.

Udenomsarealet har plads til trampolin, gyngestativ eller en sandkasse, og haven er nem og overskuelig. For enden af den flisebelagte indkørsel er der en 32m2 garage, samt redskabsrum/brændeskur.