Søtoftsvej 9A, 4720 Præstø

Når detaljer og æstetik forenes - går alt op i en højere enhed

SOLGT
Da tømrermesteren selv købte ejendommen for år tilbage - var adressen og stedet det vigtigste for ham.

Roen i kvarteret - gåafstanden til hovedgaden og havnen - nærheden til skole, sportshal, SFOèn etc.

Standen var ligegyldig - da det meste alligevel skulle rives ned og bygges om og forvandles til det resultat vi ser nu og som alt er foretaget i 2013.

Haven er gjort klar til beplantning - der er ingen træer eller bedde - så køber selv kan bestemme hvordan man vil have det og indkørslen med parkeringsaralet stort nok - til at begge biler kan holde trygt og godt.

Siden ombygningen er blevet færdig - har der aldrig boet nogen - så alt står klart til brug og indflytning. Alt er holdt i hvide farver og gulvvarme på begge etager får det hele til at virke endnu hyggeligere.

Når man svinger ind i indkørslen og kører frem til parkeringsaralet - som er stort nok til at begge biler kan holde trygt og godt - ligger hoveddøren umiddelbart inde til højre - hævet et par trin med trappe og platform.

Hoveddøren går op og ind træder man i forstuen. Her er klinkegulv, skabe og trappen til 1.salen. Inde til venstre ligger bryggerset - det har seperat udgang - der er skabe og muligheden for opsætning af vaskemaskine og tørretumbler er der også.

Længere fremme ligger det ene værelse. Det er lyst og med en rigtig fin størrelse. Badeværelset har muret bruseniche og soveværelset som ligger direkte op til - har walk-in-closet og dør ud til den sydvendte terrasse.

Køkkenet er stort og alle hvidevarer er fra MIELE. Faktisk er det også en stue eller alrum. Der er masser af vinduer - både mod syd, nord & vest og dobbeltdør der åbnes op ud til terrassen mod syd.

Allerede når man starter på turen op ad trappe til 1.salen - blændes man nærmest af skæret fra de hvide vægge og loftet til kip. Det hele forstærkes når lyset og den blå himmel sender sine stråler ind fra syd.

For enden ad trappen ligger stuen - der også har dobbeltdør ud til den franske altan. Her er 3 værelser - de 2 mod vest og det sidste mod øst og har alle dør ud til fransk altan og badeværelset med bruseniche fuldender etager.

Præstø er en handels- og oplandsby for et større område med mange specialforretninger og supermarkeder & vartegnet er Præstø Kirke. Byen har et rigt forenings- og kulturliv og Fransk Forår samt arrangementer alle juli måneds lørdage tiltrækker gæster fra nær og fjern.

Præstø havn er placeret på sydøstkysten af Sjælland i Præstø Fjord. Havnen er en naturhavn, og den er omkranset af købstad, skov og fjord. Havnen har tidligere været en travl trafik havn, og nu står bygninger som toldbygningen og pakhuse tilbage som en erindring om de gamle dage. Bygningernes idylliske udseende rammer havnen ind, og de er blandt andet med til at give havnen en unik atmosfære.

På havnen er der cafe`er, restauranter etc. som er med til at forene det maritime miljø.

Havnen ligger i bunden af den smukke Præstø Fjord - et naturskønt fuglebeskyttelsesområde, hvilket giver sejlerne masser at se på undervejs & der er en fin badestrand cirka 150 meter fra havnen.

Anlægget ved Frederiksminde er et besøg værd. Dette lille parkanlæg ved hotel Frederiksminde - der også er kendt fra TV-udsendelsen "Kokkekampen" på TV2 - ligger på Klosternakken lige ved kirken og har Præstøs flotteste udsigt. Parken har forskellige mindesmærker - herunder en statue af en Snaphane. Gøngehøvdingens krigsmænd blev kaldt for snaphaner.

Afstand til golfbanen i Mogenstrup er ca. 17 kilometer. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en af Danmarks smukkeste 18 hullers parkbane. En klub med en meget stærk miljøprofil. Klubben tilbyder, endvidere en 6 hullers par 3 bane som er åben for alle. Klubhuset er indrettet med alle faciliteter som, en velassorteret proshop, sekretariat og restaurant med fantastisk udsigt over banen.

Præstø fik sine købstadsrettigheder i 1403 og kunne således fejre 600-års jubilæum med besøg af Dronning Margrethe og Prins Henrik (Prinsgemalen) i 2003.

Byen kaldes også for "gøngernes by" efter gøngehøvdingen Svend Poulsen, som her sammen med sine snaphaner kæmpede mod svenske soldater i 1600-tallet.

Præstø har flere gange været hærget af store brande, ligesom stormfloder har præget udviklingen. Til trods for disse slag fremstår byen som en charmerende gammel købstad med mange bevaringsværdige bygninger.

Den forholdsvis store kirke med 2 skibe var tidligere en del af et kloster tilhørende Antoniterordenen.