Stationsvej 31, 1. 2., 4760 Vordingborg

Andelsbolig på 1.sal med altan, elevator og parkeringsplads

SOLGT
Bebyggelsen "Havnehaven" ligger i den sydlige del af Vordingborg - få minutters gang fra havnefronten og lystbådehavnen.

Busstoppestedet er "lige om hjørnet" og i umiddelbar nærhed er der gode indkøbsmuligheder idet Netto og Lidl er i gå afstand fra boligen.

Afstanden til Vordingborg Centrum er således også kun 2 km - en rask spadserer- eller cykeltur.

Andelsboligen, der sælges af dødsbo, er indrettet som vist på indretningsrids.

Her dog lidt supplement hertil:

Via de gode trapper eller med elevator til 1.sal med udvendig svalegang der giver adgang til 1.sals boligerne.

Entré med skabe og adgang til boligens "teknikrum".

Pæn stor kombineret stue i åben forbindelse med køkkenet og med udgang til vestvendt altan med kik til vandet.
Stuen er lys og venlig, idet det store vinduesparti giver et rigtig godt lysindfald.

Køkkenet er med pæne hvide køkkenskabe, god afsætningsplads og diverse hårde hvidevare.

Badeværelset er rummeligt med muret bruseniche og nydelig skabsarrangement med vask samt vaskesøjle.

Desuden stort soveværelse med skabe samt yderligere 1 værelse.

Hvide lofter og pæne parketgulve.

Til boligen hører desuden lille redskabsskur ved P-området.

Til trods for at arealet kun er 68 kvm virker denne utrolig rummelig, idet er ikke er nogen "spildplads" - virkelig godt udnyttet.