Strandkildevej 3, 4780 Stege

Åben & luftig boligstil - mellem Stege Nor & Østersøen - måske som flexbolig

SOLGT
Flexbolig:

I Vordingborg kommune kan alle villaer sælges som Flexboliger. Flexboliger er boliger der kan benyttes som sommerhuse, og kan have et grund på op til 19.999 kvadratmeter. Ejendommen er idag et landbrug med jord som vist på billedet, ialt 66.000 kvadratmeter.

Størrelse på Ejendommen:

Nærværende prospekt tager udgangspunkt i, at ejendommen sælges med omkringliggende have som eneste jord til ejendommen, ca. 6000 kvadratmeter. Ønsker køber mere jord, er dette udgangspunkt for en konkret forhandling

Møn:

Kender du endnu ikke Møn - eller nogle af de rigtig mange dygtige, kreative mennesker, der har valgt Møn som deres Unesco-beskyttede fristed - der iøvrigt også er kendt for sit Dark Sky område - så har du en masse til gode. Med bl.a. Stege, der syder af liv - og København blot 1 time og 20 minutter væk - får du det hele: En hyggelig og udviklende ø at bo på for alle aldre.

Placering:

Ejendommen ligger for enden af privat vej, med minimal trafik, ingen trafikstøj og bjergtagende udsigt over Stege Nor, omkring 3 km til stranden, og 150 meter til Stege Nor, hvor du kan sejle, fiske og nyde naturen lige udenfor døren.

Hovedhus:

Hovedhuset er på 250 kvm i grundplan med en hems på 70 kvm belagt med teaktræ, og delt på langs med køkken-opholdsrum i et rum, der er 25 meter langt og 5 meter bredt med loft til kip - et stort panorama rum med udsigt over grunden og de åbne marker, ned mod Stege Nor og et herligt landskab til alle sider. Stuen har 24 glasdøre, der alle åbner ud til en stor træterrasse, der ligger i niveau med stuen - en glidende overgang fra stue til terrasse og videre mod grunden og Noret. Køkkenbordplader i mellemamerikansk valnød. Huset er bygget med træ skelet, og 40 cm isolering i vægge og 45 cm i taget. Loftet er listebeklædt overalt. Udvendig beklædning er lærketræ.

Den anden halvdel af huset indeholder 3 værelser, 2 badeværelser og entre. Badeværelset til master-bedroom har boblebad og dobbelt bruser - og direkte udgang til det fri. Fra alle soveværelser er der adgang til det fri. Fra master bedroom er der direkte adgang til træterrassen, der dækker 3 af husets 4 sider.

I stueplan er der fliser og gulvarme overalt i husets stueetage og for hyggens skyld er der også et par brændeovne.

Udhus:

Udhuset er 225 kvm og her står husets opvarmningskilder, pillefyr og oliefyr. Udhuset er bygget i samme stil som hovedhuset: lærketræ bygget i klink og fyldt med Velfac glasdøre. Her er et velisoleret rum på godt 40 kvm med gulvvarme, 7 glasdøre, loft til kip, 4 ovenlysvinduer, brændeovn og storslået udsigt og lysindfald. Så hvis der ikke er plads nok i hovedhuset, er dette rum i princippet en forlængelse af huset til f.eks. hobbyrum, kontor, teeenager bolig eller ... Endvidere brusebadeværelse og meget stort lagerrum også med Velfac døre.

Ekstra sokkel:

Der er lavet sokkel til yderligere en bygning også på 250 kvm i samme mål/facon (fra 2007) som hovedhuset. Da denne sokkel blev lavet var det tiltænkt som garage og hestestald og er godkendt som sådan - men det er kun dine behov og fantasi, der sætter grænsen.

Ejendommen er i dag en landbrugsejendom med et jordtilliggende på ca. 66.000 kvadratmeter, men i denne salgsopstilling udbudt med kun 5.550 m2 jord - nemlig ejendommens bygninger og græsplæner.

BEMÆRK: Det antal kvadratmeter jeg har skrevet i salgsmaterialet skal tages med al mulig forbehold, idet dette areal UDELUKKENDE er skridtet af og IKKE på nogen måde opmålt af professionel.

Endvidere skal køber være særligt opmærksom på, at en forudsætning for at ejendom vil kunne købes som flexbolig er, at den resterende del af landbrugsjorden skal bortsælges og ejendommen derved udstykkes, hvilket kan tage flere måneder.