Svalevej 17, Bønsvig Strand, 4720 Præstø

Sommerhusgrund i fredelige og rolige omgivelser

SOLGT
Jungshoved Søpark består af 163 parceller. Området ligger ned til Bøgestrømmen der er en snæver sejlrande, der forbinder Fakse Bugt med Ulvsund. Fra stranden er der udsigt til Nyord, og i det fjerne kan man se de to kornsiloer i Stege på Møn.

Jungshoved Søpark er en del af et større sommerhusområde som består af 427 grunde fordelt på 9 grundejerforeninger.

Området råder over et rigt dyreliv med bla rådyr, harer, fasaner og egern, derudover er der et stort antal af forskellige fugle.

I august kan man opleve store flokke af gæs der samles på markerne i området, inden de trækker sydpå. Om dagen flyver de over til Nyord, som med sine langstrakte enge, er et fuglereservat for mange trækfule.

Jungshoved er en lille halvø, der stikker ud ved Præstø, lige midt imellem Stevns klint og Møns klint. Det jævne, frugtbare morænelandskab afgrænses af lave kyster med strandskove og pynten Jungshoved længst mod øst.

Der er ikke langt til Roneklint med kajakudlejning. Her langs den smukke kyst kan I gå lange ture og nyde synet af de smukkeste solnedgange. I kan også tage en tur på Præstø Fjord med turbåden Fjordkaperen, der sejler fra Præstø til Fed Havn på Feddet. Der er også mulighed for at opleve fortidsminder. I nærområdet ligger Roneklint Skanse, der blev opført omkring 1808 i forbindelse med Englandskrigene, og der er ikke langt til Borgbanken med den gamle kongeborg på Jungshoved. Borgen ligger utroligt flot i landskabet lige syd for ungshoved kirke ud mod Bøgestrømmen og mod vest udmundingen af den lavvandede vig Jungshoved Nor. Der er kun en rask køretur til købstaden Præstø med et charmerende handelsstrøg, livlig lystbådehavn, skoler, sportsfaciliteter og kulturoplevelser.

Dette er kort fortalt et af Danmarks smukkeste naturområder.

Grunden på Svalevej nr. 17, ligger i 5. række til vandet og er udlagt som ren naturgrund, klar til og blive bebygget eller blot indkøb til investering.