Teglværksvej 18, Hegnede, 4780 Stege

Unikt liebhaveri ved Stege Bugt

SOLGT
Det er de færreste forundt at bo i et hjem, der emmer af anekdoter og historie.

Dengang fungerede den som lokal skole for de arbejdendes børn, og i 1960erne blev den omdannet til et sommerpensionat.

Nuværende ejer har fra 1993-2009 benyttet ejendommen som familiebolig medkunstnerisk erhverv, og som det seneste har den haft status som sommerhus.

Således er mulighederne også mange, hvad end I drømmer om et flerfamiliehus, etBed & Breakfast eller en luksuriøs ferieresidens.

Dét er ikke desto mindre, hvad I har mulighed for i den gamle skole på Teglværksvej 18, der ligger højt placeret i Hegnede Bakkes natursmukke landskab - med panoramaudsigt over vandet, ud over Stege Bugt mod Lindholm, Kalvehave og Nyord.

Ejendommen, som har et boligareal på hele 314 kvadratmeter, blev oprindeligt opført af sten fra det lokale teglværk tilbage i 1900.

De nuværende ejere har i tidens løb ladet ejendommen undergå en omfattende arkitekttegnet modernisering.

Denne har blandt andet omfattet en ændring af rumfordelingen, så huset i dag fremstår med færre, og større, højloftede rum, som alle har udsigt over haven og vandet.

I foråret 2020 er tegltag, undertag og de fem kviste blevet totalrenoveret, ligesom de to store stuer har fået renoveret lofter og vægge.

Endvidere udskiftes tre terrassedøre i østgavlen i løbet af august 2020.

I stueetagen finder I tre store, harmoniske opholdsrum, hvoraf det ene udgør et ualmindeligt hyggeligt køkken-alrum med integreret spisestue og udgang til terrasse.

Midt i huset ligger hall'en med udgang både til det lukkede gårdmiljø og den sydvendte have - rummet er præget af den smukke, arkitekttegnede trappe, der foruden at gemme på et mindre toilet fører op til førstesalen.

Etagen indeholder også et fyrrum med vaskefaciliteter.

Øverste etage er dedikeret til de to badeværelser og to store gavlvendte værelser, og to mindre gæsteværelser, som er etableret i 2009, med henblik på udlejning.

De to mindre værelser vil nemt kunne sammenlægges med gangarealet, hvis man ønsker et stort åbent rum.

Teglværksvej ligger i området Hegnede, som er opkaldt efter de mange læhegn af tjørn, vildrose og slåen, der adskiller de vidtstrakte marker.

Ulvshale byder på vidt forskellige landskaber, - og en del af den populære Camøno- vandrerute går ad Teglværksvej og fortsætter ud i det fredede område, Vedelen, som også er kendt for sit rige fugleliv.

Fra huset er der 3,5 km til Stege, som er en hyggelig handelsby med lystbådehavn og en god variation af butikker og supermarkeder.

Nærmeste folkeskole er i Stege, og der findes iøvrigt flere friskoler på Møn, hvoraf den nærmeste også er beliggende i Stege.

I en radius af få kilometer fra ejendommen på Teglværksvej findes alt lige fra familievenlige badestrande til strandenge, lynghede og den ældgamle, eventyrlige Ulvshale Skov.