På landet - midt i byen - 4 længet og med plads til heste
Et gammelt ordsprog siger, at hvis noget lyder for godt til at være sandt - tja - så er det "det" - som regel også.
Det er dog ikke tilfældet her - den er god nok - for tingene er faktisk også i virkeligheden, som det lyder.
Ejendommen er en 4 længet nedlagt landejendom, med alle dens dyder og facetter, hvor stuehuset er den dominerende del, gildesalen giver det hele kant - og der er naturligvis gulvvarme overalt "på fjernvarme" - lade med "højt til loftet" - vognport - vinkelbygget udhusbygning (som er tidligere stald) - stor gårdsplads, maskinhus, hønsehus med ideelle forhold for det samt stort stald med plads til 7 heste og der er naturligvis vandkopper i alle bokse.
Her er drænet og belyst ridebane samt 3 gode hestefolde og lige klart til at blive taget i brug.
Haven er lidt et kapitel for sig, hvor kodeordene er stemning og easyliving - hvor det grønne græs står smukt og grænser op til foldene, så udsynet til hestene og de bagved liggende marker, kommer endnu mere i fokus og til sin rette.
De 4 længer der tilsammen danner rammerne og "bondegården" - er alle med pudsede- og gulmalede facader og taget med eternit.
Her er for nyligt lagt fjernvarme ind, her er et 6,5 kWh solcelle-anlæg og en virkelig stor masseovn i gildesalen - så mængden af varmekilder, må siges at være mere end tilstrækkeligt og skulle ønsket være jordvarme, er "slangerne" fra det tidligere anlæg stadig intakte.
Området omkring Kastrup og Neder Vindinge er satelitbyer til Vordingborg - skolen - SFO`en & sportshallen ligger rimelig tæt på - bussen kører i området og afstanden til Vordingborg er ca. 3 kilometer.
I Vordingborg er timedrift med toget til København - det er et fornuftigt handelsstrøg - uddannelsescenter etc.
I og omkring Kastrup og Neder Vindinge er der masser af natur - Rosenfeldt skoven kan man gå til og turen til kysten med badestrand ved Ore tager ca. 10 minutter i bil.
Det store stuehus og gildesalen der alt sammen er i eet-plan - er bygget sammen i en vinkel og danner til sammen rammer om selve boligdelen og med sine xxx boligkvadratmeter burde der være rigeligt med plads.
Fra gårdspladsen er der rent faktisk flere indgange til stuehuset - både en hoveddør (som dog ikke er den primære indgang - men den er der) og det som sælger bruger som primære indgang er faktisk den dør, hvor man kommer ind i det store grovkøkken, hvor stort set alt fordeler sig ud fra og som også har udgang til baghaven.
Her flisebadeværelse med bruseafsnit, kontor/værelse, fyrrum hvor også alt styringen til gulvvarmen sidder, adgang til den meget store gildesal med masseovn, bar og seperat badeværelse med spabad.
Fra grovkøkkenet også dør ind til det store åbne spisekøkken med alt i hvidevarer - som igen ligger i åben forbindelse med den lyse, åbne og kombinerede opholds-/spisestue med udgang til sydvendte terrasse, hvor man også - hvis behovet skulle opstå - rent faktisk ville have mulighed for at bygge en elegant vinterstue - men det kan vi altid komme tilbage til.
Rummelig entre, flisebadeværelse med brus samt 4 gode og store soveværelser.
En ejendom der rummer så mange "ting" - at det nærmest er umuligt at sætte ord på og som egentlig bare fortjener, at blive oplevet.