Naturskøn beliggenhed med unik indretning og masser af plads til både familien og hestehold

BUD MODTAGES

På Lekkendevej 7 kan boligdrømmene slippes løs på de 5,1 hektar jord og en ejendom i 2 plan med 8 værelser.

I en radius af få kilometer er der både skole, pasningstilbud og indkøb. Det tager ikke lang tid at nå motorvejen med blot lidt over én times kørsel til København.

Beboelsen er en tre-længet bygning med 344 m2. Derudover indeholder ejendommen en hestestald med ni bokse og porte i begge ender, hvoraf den ene er elektrisk. Hertil også en drænet helårsanvendelig 20x60 meter ridebane til både spring og dressur. I tilknytning til staldbygningen ligger der en lade. I haven er der flere terrasser, solkroge og en havedam.

I perioden 2000-2017 har man foretaget renoveringer og nybyg såsom kvist med kobberbelagte sider og blyindfattede ruder, kostbart udstyret køkken, omfattende renovering af havestuen og opsat en eksklusiv trappe fra spisestuen, der også er moderniseret.

Indretningen præges af unikke finesser heriblandt middelalderlige, håndlavede kakler og senbilleder fra det gamle Persien. Alle materialevalg er af ypperste kvalitet, eksempelvis er køkkenbord, væg og kaminopsats fremstillet i granit og udhugget af samme blok for et gennemgående mønster.

Boligen er indrettet med et indgangsparti, der består af et bryggers og fire disponible rum, herunder et sadelrum.

Fra det rummelig bryggers træder man ind i en fordelingsgang, der fører til to værelser og et badeværelse samt det store køkken-alrum og to stuer en suite i forskudt niveau. Som en ekstra luksus for vinelskeren kan nævnes, at der i boligen ligeledes er et isoleret opbevaringsrum til vin.

På 1. sal er der yderligere fire værelser af vekslende størrelse og et badeværelse.
Annekset tilbyder badefaciliteter samt to disponible rum og en lille gang.